Blog

Hvornår har man et hashmisbrug?

Længerevarende misbrug kan få store konsekvenser for dit liv og påvirker desuden menneskerne omkring dig. Det kan være svært at komme ud af dårlige vaner og afhængigheder. At være alene med kampen mod et misbrug kan virke uoverkommeligt. Derfor er det bedst at søge al den hjælp, du kan og give dig selv de bedste forudsætninger for at komme igennem en svær tid.

Hvad er hash?

Hash er et rusmiddel, der har en sløvende effekt. Det nedsætter reaktionshastigheden og koncentrationsevnen. Der er mange måder at indtage hash på. De fleste ryger en joint, men det kan også indtages i en pibe, kage eller andet. Eftersom cannabis også bliver brugt til medicin, er der en del, der bruger hash som selvmedicinering og på den måde udvikler et misbrug. Derudover er det et meget populært rusmiddel at tage til fester, når alkohol ikke er nok. Hash er meget vanedannende og kan hurtigt blive til et misbrug.

Symptomer for misbrug

Hvis der er tale om et misbrug eller en hashafhængighed har indtagelsen af hash fået en stor plads i dit liv. Der bliver afsat tid til rygningen, og det kan virke vigtigere end mange andre af dagligdagens gøremål. Derudover kan du lide af abstinenser såsom rastløshed, humørsvingninger og søvnbesvær. Humørsvingningerne kan hurtigt slå over i irritation på grund af den ubehagelige følelse af abstinenserne. Hvis du har mistanke om, at en af dine nære har et hashmisbrug, kan du undersøge om personen lider af humørsvingninger og om de trives i hverdagen. Manglende engagement og problemer med at klare arbejde eller skole kan være symptomer på, at der et misbrug. En misbruger får ofte nye venner, der også er misbrugere og vil ellers isolere sig mere end før. Med det øgede forbrug af hash bliver de også ofte sløve og trætte, så deres adfærd bliver ændret.

Hjælp

Læs om hashmisbrug her for at få flere informationer og hjælp til at komme i behandling. Heldigvis er der mange muligheder for at få hjælp. Det kræver støtte fra andre for at komme ud af en dårlig vane samt hjælp til at håndtere de abstinenser, der måtte komme. Med en professionel behandling vil du få hjælp og støtte hele vejen ud af misbruget. Det kan også være utroligt svært at være pårørende til en med et misbrug. Som pårørende kan du også råd og vejledning til, hvordan du skal forholde dig og hjælpe misbrugeren.

Recommended Articles